Fedellos do Couto

Bastarda 2020

Type: Rødvin

Land: Spanien

Region: Galicien

Drue: Bastarda

 

100% Bastarda som bedre kendes som Trousseau for de fransktalende. Druerne stammer både fra Cortezada-marken og fra Bibei-området.

2 måneders gæring med hele klaser og derefter lagring i 8 måneder på store gamle foudre.

Bastarda er også kendt som Trousseau, som man kender fra Jura regionen i Frankring. Druen er også kendt som Merenzao i området – kært barn, mange navne. Vinen står helt rank og spillevende i glasset. Masser af peberet undertoner springer op af glasset og danser lidt rundt om de virkelig friske noter af sure kirsebær og ribs. Virkelig rank og frisk vin med masser af dybde og kompleksitet.

Fedellos do Couto

Galicien, Spanien

“Fedellos” oversættes nok bedst som “kammerater” og er et samarbejde mellem Curro Barreño & Jesús Olivares. Begge to er de udlært i Gredos bjergene omkring Madrid, hvor de bla. har arbejdet for Fernando Garcia og Dani Landi. I 2011 rejste de begge tilbage til Galicien, hvor Jesús oprindeligt stammer fra og stiftede Fedellos do Couto, sammen med landejer Luis Taboada. Luis´s jord bliver kaldt ”Couto”, så deraf navnet Fedellos do Couto.

De 7 hektar marker er fordelt i Ribera Sacre´s 5 subzoner. Der arbejdes økologisk i markerne, dog uden certificering.

I kælderen arbejder de med en forsigtig, tålmodig og kølig naturlig gæring og maceration – tit op til 60 dage på skallerne fra druerne. Der macereres og gæres oftest i hele klaser, alt efter årgangens udfald og vinen lageres derefter i en blanding af cement og egetræsfade i forskellige størrelser.
Friske, saftige, ranke, liflige og reduktive vine er hvad der venter jer hos Fedellos do Couto – glem alt om, hvad i kender til traditionel spank vin!