Domaine Jean-Luc Mouillard

Château-Chalon ”Vin Jaune” – 100% Savignin

Type: Hvidvin

Land: Frankrig

Region: Jura

Drue:

Det lille område i Jura, ved navn Château-Chalon, er særligt kendt for deres kvalitet af deres "Vin Jaune". Vin Jaune kan direkte oversættes til "Gul Vin", hvilket kommer af den dybe gyldne farve, som vinen opnår efter den lange lagringstid under flor. Minimumsalderen for denne Vin Jaune er 6 år (ja, du læste rigtigt), hvor vinen ligger under flor og opnår noget af den sherry-lignende oxidative karakter, som mange vinentusiaster holder så meget af. Vinen her har helt præcist ligget 6 år og 4 måneder under flor. Grunden til, at den klassiske Vin Jaune-flaske kun er på 62 cl, er fordi, når vinen ligger så længe på fad, sker der en naturlig fordampning af vinen i fadet, da man jo ikke topper vinen op. Så man fandt ud af, at hvis man starter lagringen med 1 liter stille Savignin-vin, ender man med 62 cl Vin Jaune.

Dette er verdens bedste ostevin! End of story.

Domaine Jean-Luc Mouillard

Jura, Frankrig

Domaine Jean-Luc Mouillard ligger i udkanten af den lille bjergby, Mantry, i den centrale del af Jura-distriktet – et meget smukt og idyllisk sted klemt ind imellem de schweiziske alper på den ene side og Bourgognes bløde bakker på den anden side.

I 1991 grundlagde Jean-Luc Mouillard domænet sammen med sin kone Annie. De startede med kun nogle få hektar i Côtes du Jura, men har i dag hele 15 hektar til rådighed, fordelt i Côtes du Jura, L'Étoile og Château-Chalon. Der dyrkes og anvendes de klassiske druer i området – Chardonnay, Savagnin, Pinot Noir, Trousseau og Poulsard.

Alle vinmarker ligger som minimum 350 meter over havets overflade. Jean-Luc arbejder efter bæredygtige principper. Det såkaldte lutte raisonnée – hvilket vil sige ingen brug af pesticider, herbicider, kunstgødning eller andet skrammel i markerne. På samme måde, som at han ikke bruger kunstigt fremstillet gær i kælderen eller andre kemikalier, på nær den lille smule svovl, han bruger til at stabilisere vinene til slut. Jean-Lucs vinkælder er et besøg værd i sig selv – en gammel diligencebygning fra 1600-tallet, som står med rå gamle stenvægge og den fantastiske indsmigrende duft af den flor, der lever i kælderen.

Den samlede produktion fra huset er små 35.000 fl. om året.