Fedellos do Couto

Conasbrancas 2021

Land: Spanien

Region: Galicien

 

Blend på de lokale grønne druer: Doña Blanca, Godello, Albariño, Treixadura, Lado, & Torrontes, som står interplanteret i markerne som ellers danner den røde Lomba dos Ares.

To tredjedele gæres med hele klaser i ca. 45 dage hvor den sidste tredjedel (Godello) presses og gæres uden skaller. Lagres 8 måneder i gamle 500-liters egetræsfade.

En fantastisk og sjov vin på en blanding af lokale druer. Con as Brancas betyder lidt løst oversat noget i stil med ”med de hvide”. Der skulle efter signede ligge en ikke så stueren joke gemt i det – men det må i selv spørge dem om en dag. Vinen fremstår opulent og vil frem i glasset. Masser af noter af bivoks og melonfrugt, men med en sitrende syre og en forfriskende slutning

Fedellos do Couto

Galicien, Spanien

“Fedellos” oversættes nok bedst som “kammerater” og er et samarbejde mellem Curro Barreño & Jesús Olivares. Begge to er de udlært i Gredos bjergene omkring Madrid, hvor de bla. har arbejdet for Fernando Garcia og Dani Landi. I 2011 rejste de begge tilbage til Galicien, hvor Jesús oprindeligt stammer fra og stiftede Fedellos do Couto, sammen med landejer Luis Taboada. Luis´s jord bliver kaldt ”Couto”, så deraf navnet Fedellos do Couto.

De 7 hektar marker er fordelt i Ribera Sacre´s 5 subzoner. Der arbejdes økologisk i markerne, dog uden certificering.

I kælderen arbejder de med en forsigtig, tålmodig og kølig naturlig gæring og maceration – tit op til 60 dage på skallerne fra druerne. Der macereres og gæres oftest i hele klaser, alt efter årgangens udfald og vinen lageres derefter i en blanding af cement og egetræsfade i forskellige størrelser.
Friske, saftige, ranke, liflige og reduktive vine er hvad der venter jer hos Fedellos do Couto – glem alt om, hvad i kender til traditionel spank vin!