Domaine Jean-Luc Mouillard

Côtes du Jura ”Sur la Cour” - Trousseau

Type: Rødvin

Land: Frankrig

Region: Jura

Drue:

Vinen stammer fra en af de marker, der ligger tættest på Jean-Luc's vinkælder, nemlig ”Sur la Cour”, som ligger på en sydvestligt liggende skråning, lige udenfor hjembyen Mantry. 

Vinen er baseret på 100% Trousseau, som kommer fra 25 år gamle stokke. Den gennemgår en maceration og alkoholisk naturlig gæring i 3 uger, hvorefter skallerne skilles fra, og vinen lagres videre i 12 mdr på ståltanke. 

En super saftig og juicy udgave af en Trousseau.

100% Trousseau

Domaine Jean-Luc Mouillard

Jura, Frankrig

Domaine Jean-Luc Mouillard ligger i udkanten af den lille bjergby, Mantry, i den centrale del af Jura-distriktet – et meget smukt og idyllisk sted klemt ind imellem de schweiziske alper på den ene side og Bourgognes bløde bakker på den anden side.

I 1991 grundlagde Jean-Luc Mouillard domænet sammen med sin kone Annie. De startede med kun nogle få hektar i Côtes du Jura, men har i dag hele 15 hektar til rådighed, fordelt i Côtes du Jura, L'Étoile og Château-Chalon. Der dyrkes og anvendes de klassiske druer i området – Chardonnay, Savagnin, Pinot Noir, Trousseau og Poulsard.

Alle vinmarker ligger som minimum 350 meter over havets overflade. Jean-Luc arbejder efter bæredygtige principper. Det såkaldte lutte raisonnée – hvilket vil sige ingen brug af pesticider, herbicider, kunstgødning eller andet skrammel i markerne. På samme måde, som at han ikke bruger kunstigt fremstillet gær i kælderen eller andre kemikalier, på nær den lille smule svovl, han bruger til at stabilisere vinene til slut. Jean-Lucs vinkælder er et besøg værd i sig selv – en gammel diligencebygning fra 1600-tallet, som står med rå gamle stenvægge og den fantastiske indsmigrende duft af den flor, der lever i kælderen.

Den samlede produktion fra huset er små 35.000 fl. om året.