Domaine Jean-Luc Mouillard

L'Étoile ”Selection”

Type: Hvidvin

Land: Frankrig

Region: Jura

Drue:

Denne vilde og mega spændende Fino sherry lignende hvidvin er fremstillet på basis af 40 % Savagnin og 60% Chardonnay. Vinen kommer fra mikroappellationen L'Etoile, og er fremstillet "sous voile", hvilket vil sige med et "flor" (overfladedække af gærstammer) som det kendes fra Sherry distriktet. 

Druerne kommer fra 45 år gamle stokke. Vinen ligger 2 år på nyere franske egetræsfade som ikke toppes op, hvilket resulterer i en kompleks, tør hvidvin med tydelige Sherry Fino oxidative noter af saltede mandler og grønne oliven. 

Kalder alle flor-hunde – det her er et must-have!

60% Chardonnay, 40% Savagnin

Domaine Jean-Luc Mouillard

Jura, Frankrig

Domaine Jean-Luc Mouillard ligger i udkanten af den lille bjergby, Mantry, i den centrale del af Jura-distriktet – et meget smukt og idyllisk sted klemt ind imellem de schweiziske alper på den ene side og Bourgognes bløde bakker på den anden side.

I 1991 grundlagde Jean-Luc Mouillard domænet sammen med sin kone Annie. De startede med kun nogle få hektar i Côtes du Jura, men har i dag hele 15 hektar til rådighed, fordelt i Côtes du Jura, L'Étoile og Château-Chalon. Der dyrkes og anvendes de klassiske druer i området – Chardonnay, Savagnin, Pinot Noir, Trousseau og Poulsard.

Alle vinmarker ligger som minimum 350 meter over havets overflade. Jean-Luc arbejder efter bæredygtige principper. Det såkaldte lutte raisonnée – hvilket vil sige ingen brug af pesticider, herbicider, kunstgødning eller andet skrammel i markerne. På samme måde, som at han ikke bruger kunstigt fremstillet gær i kælderen eller andre kemikalier, på nær den lille smule svovl, han bruger til at stabilisere vinene til slut. Jean-Lucs vinkælder er et besøg værd i sig selv – en gammel diligencebygning fra 1600-tallet, som står med rå gamle stenvægge og den fantastiske indsmigrende duft af den flor, der lever i kælderen.

Den samlede produktion fra huset er små 35.000 fl. om året.