Oddero

Barolo Bussia Riserva 2016

Type: Rødvin

Land: Italien

Region: Piemonte

Drue: Nebbiolo

 

100% Nebbiolo fra Bussia Vigna Mondoca-marken. 

30 dages gæring hvorefter den malolaktiske gæring indtræffer. Efterfølgende lagres vinen 36 måneder på 30 hL egetræsfade. Efter flaskning lagres vinen 5 år indtil frigivelse, da årgangen er ekstra god.

Bussia er en af de mere kendte og historisk store marker i området omkring Monforte d´Alba i det sydlige Barolo. Jorden fyldt med sand mergel og kalk, hvilket er med til at give vinen et mere støvet og krydderet udtryk, men samtidig holde på syre og finesse. I denne vin kan vi virkelig begynde at tale om balance mellem frugt og det nærmest balsamiske udtryk. Noter af mørke kirsebær og tørret roser, spiller op imod vintertrøfler, balsamico glace og frisk tobak. En kæmpe stor gemme vin!

Oddero

Piemonte, Italien

Oddero er efterhånden det man kan kalde en gammel kending i Piemonte. Familiens historie strækker sig helt tilbage til 1800-tallet, hvor de flaskede første gang under eget navn.
Huset ligger for foden af La Morra bjerget i den nordvestlige del af Barolo regionen og råder i dag over intet mindre end 35 hektar marker, fordelt i hele Barolo og Barbaresco. Af marker kan bla. nævnes Villero, Brunate, Rocche de Castiglione, Bussia og Vigna Rionda – senest er der kommet 2 hektar til i Monvigliero.

Familien arbejder traditionelt i kælderen, hvilket vil sige en lang og naturlig gæring af mosten, hvorefter vinen lageres på store (op til 3000 liter) gamle østrigske, slovenske eller franske egetræsfade.
Den lange naturlige gæring i vinene giver et forbavsende friskt og saftigt præg til vinene, så for dem der tror at Barolo skal ligges væk i 25 år før det kan drikkes, kan godt tro om igen når det kommer til Oddero.
Spændstig, saftig, dyb, intens Barolo for alle pengene!