Riesling Delight
Type: Hvidvin
Land: Tyskland
Region: Pfalz
Drue: Riesling
I den sydligste del af dine marker, har Sven fundet nogle parceller, hvor hans Riesling udvikler en særlig stor frugt karakter. Ud fra de parceller har Sven skabt Delight Riesling - en Riesling med toner og noter af saltet citorner, abrikoser, kvæde og friskt halm.
Syren er stram og rank, omend den har en cremet afslutning og dybde, fra den lange tid på bærmen.
Vinen har ligget 12 mdr på 300 L. fade, hvor 30% af de hånd selekterede druer, har fået lov at blive liggende med skind.
Weingut Jürgen Leiner
Pfalz, Tyskland
Weingut Jürgen Leiner ligger i Ilbesheim i det sydlige Pfalz, ved kanten af Pfalzerwald (Pfalz-skoven) og omkring 30 minutters kørsel nord for grænsen til Alsace. Vineriet er i hænderne på 3. generation af Leinere, og det er under Svens ledelse, at Leiner vinene er strøget mod den tyske top med stor årvågenhed og anerkendelse.
Da Sven tog over fra sin far, Jürgen, i år 2000 var det med visionen om at omlægge hele produktionen til biodynamik med en så naturlig tilgang som muligt. Det lykkedes allerede fuldt ud i 2005 (Demeter-certificeret siden 2011), altså en god rum tid før naturvin og biodynamik var buzz words, og har fortsat lige siden på tværs af deres små 17 hektar, hvorfra der produceres ca. 120.000 flasker om året, fordelt på Riesling, Pinot Noir og et par andre sorter. Jordbunden varierer på tværs af Leiners marker - vi snakker fra kalksten over farvet sandsten til den meget unikke “landsneglekalk” - mens alle marker er placeret blandt de højeste i Pfalz.
Vinene i Handwerk og Kalkboden serierne er ranke, syrestyret og rene i udtrykket, uden at det går på kompromis med den friske frugt. Kapelle serien er efter vores opfattelse noget af det mest spændende Riesling og Weissburgunder, du kan komme i nærheden af - og med kæmpe lagringspotentiale! På hver etiket finder man et insekt, som afspejler den biodiversitet, der findes blandt vinstokkene. I Vinyl serien eksperimenteres der for at jagte det mest naturlige udtryk. Her tilsættes absolut ingen svovl.